Presseklip om Jordemoderforeningen

“I 1996 og 1995 var antallet henholdvis 47 og 35. Jordemødre kritiserer De danske jordemødre har kraftigt kritiseret, at det er muligt at få abort så sent i svangerskabet. Jordemødrene mener, at aborter efter 22. uge skal forbydes, fordi det i dag er muligt at redde for tidligt fødte børn på samme alder. “Jeg havde troet, at debatten de senere år ville have medført et fald i de sene aborter. Det er beklageligt, at det ikke er sket. Men det viser, at der fortsat er behov for lovgivning på området “, siger formanden for Jordemoderforeningen, Merete Larsen. Også et flertal i Det Etiske Råd, en række amter, samt Børnerådet anbefaler en fast, øvre grænse for, hvor sent aborter kan tillades. I dag er der ingen lovgivningsmæssig grænse for, hvor sent i graviditeten tilladelsen kan gives. “Hvis fosteret kunne overleve, er der ikke længere tale om abort, men om en fødsel, hvor man dræber et barn. Det er et færdigt menneske. Ved at formulere en fast øvre grænse udviser man den nødvendige respekt for det liv, der er tale om “, siger Børnerådets formand, Per Schultz Jørgensen.”
Rekord-antal sene aborter, Jyllands-Posten, 1998

“Nu er vores sidste håb ude, og der er alt i alt sket så meget de seneste dage, at vi har svært ved at gennemskue hele forløbet “, sagde Torben Kølbæk. Parterne på jordemoderområdet fik torsdag aften forhandlet et resultat i hus, efter et godt seks timer langt møde. Forhandler i Amtsrådsforeningen, Thorkild Rotenberg, ønskede i aftes hverken at oplyse detaljer i resultatet eller bekræfte, at det er en færdig overenskomst, som ligger på bordet. “Jeg kan sige, at der efter drøftelser med jordemoderforeningen ligger et forslag, som jordemødrenes hovedbestyrelse skal tage stilling til mandag formiddag “, siger Thorkild Rotenberg til Ritzaus Bureau. Trods den hemmelighedsfulde melding fra Amtsrådsforeningen ligger det dog klart, at parterne mødes efter hovedbestyrelsesmødet i Den Almindelige Danske Jordemoderforening mandag. Og hvis begge parter stadig kan nikke ja til forslaget, kan det forventes, at parterne præsenterer en friskunderskrevet overenskomst. Efter flere års tilbagegang er interessen for de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser stigende. Det blev bekræftet, da ansøgningsfristen om studiepladser udløb i går. Klokken 12.00 sprang champagnepropperne rundt omkring på landets uddannelsessteder for ingeniører.”
Gennembrud i jordemoder-konflikt, Jyllands-Posten, 2000

“Vores erfaring er, at akupunktur virker bedst mod genstridige moderkager, der skal løsnes efter fødslen. Men vi bruger også behandlingen til at lindre smerter og stimulere veer “, fortæller chefjordemoder Anne-Jette Bartholin. “For en del af jordemødrene var det noget af en overvindelse at stikke nåle i kvinderne- det er jo helt uvant. Men nu er vi blevet fortrolige med behandlingen “, siger chefjordemoderen. I Sverige tilbyder stort set alle fødeklinikker behandling med nåle, og en undersøgelse på Trelleborg Sygehus viser, at akupunktur faktisk nedsætter behovet for smertestillende medicin. Ifølge jordemoder Anne-Marie Kjeldset fra Jordemoderforeningen har akupunktur desuden den fordel, at der ikke er bivirkninger forbundet med behandlingen. “Der er en række kendte bivirkninger ved de traditionelle smertestillende præparater, og jo større viden vi får om bivirkningerne, jo større er interessen for de alternative metoder “, forklarer hun. Interessen har medført, at flere jordemødre på Frederiksberg Hospital også kan tilbyde behandling med nålene, det samme vil Holstebro Jordemodercenter fra 1. juni. Normalt er det kun læger, der må foretage sådanne indgreb. Derfor forudsætter behandlingen, at den ansvarlige overlæge giver jordemødrene en bemyndigelse til at udøve akupunktur.”
Akupunktur til fødende kvinder, Jyllands-Posten, 1998

Hvad er Jordemoderforeningens rolle og arbejdsopgaver?
Jordemoderforeningen står for overenskomstforhandlinger, og tillidsrepræsentanterne står for de årlige lokale lønforhandlinger, hvilket danner grundlag for en jordemoders løn. Overenskomstne sikrer, at jordemødre får tillæg for overarbejde, weekendarbejde, osv., samt sætter regler for i hvilket omfang en arbejdsgiver kan bruge en jordemoders arbejdskraft og inddrage dennes fritid.

Jordemoderforeningen har sin beskedne størrelse til trods en erklæret målsætning om at markere sig som en faglig interesseorganisation inden for sundhedsområdet — og foreningen sigter mod at præge den offentlige debat inden for områderne graviditet, fødsel og barsel.

Jordemoderforeningens rolle i forbindelse med patientklager
Skulle en jordemoder opleve at få en patientklage, stiller Jordemoderforeningen deres jurister og jordemødre til rådighed, når der skal udarbejdes svar og redegørelser.

Finansiering
Jordemoderforeningens økonomi er først og fremmest båret af medlemmernes kontingent. Andre vigtige indtægter kommer fra salg af annoncer i Tidsskrift for Jordemødre og et overenskomstaftalt tilskud til uddannelse af tillidsrepræsentanter. Foreningen bruger ca. halvdelen af sine indtægter til foreningens ansatte, den anden halvdel bruges til aktiviteter, husleje, uddannelse, medlemsservice, mv.

Internationalt netværk
Foreningen har gennem International Confederation of Midwives (ICM) et godt samarbejde med WHO om den reproduktive sundhed i verden. Jordemoderforeningen er desuden medlem af Nordisk Jordmorforbund (NJF) og i år (201) tilfalder værtskabet for den nordiske kongres for jordemødre Danmark. Arrangementet løber af stablen den 3.-5. juni i Bella Centret.

Aktivt eller passivt medlemsskab af Jordemoderforeningen

Et aktivt medlemskab for jordemødre med dansk autorisation og jordemoderstuderende i Danmark. Er man nyuddannet jordemoder som går direkte på barsel eller anden orlov, eller er man arbejdsløs, er man stadig aktivt medlem, men til nedsat kontingent.

Et passivt medlemskab er for jordemødre, som ikke er beskæftiget ved jordemoderfaget eller kun har enkelte vagter.

Hvis man som medlem af Jordemoderforeningen ønsker at være medlem af en a-kasse, skal det være Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse (DSA), der er en A-kasse for beskæftigede, ledige og efterlønsmodtagere inden for sundhedsområdet. Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse har ca. 63.000 medlemmer.