Spørgsmålet kan betragtes ud fra en synkron vinkel, altså hvad er en fagforening i dag, hvilken rolle har den, hvorfor giver det mening at være medlem af en fagforening, osv. — men det kan også betragtes ud fra en diakron, dvs. en historisk synsvinkel. Hvornår og under hvilke omstændigeder opstod de første fagforeninger? Hvilke samfundsmæssige ændringer ledte til skabelsen af de første faglige organisationer, osv. Lad os kigge på det første spørgsmål først.

Hvad er en fagforening?
Grundlæggende er en fagforening er en organisation, der arbejder for at fremme sine medlemmers interesse. Medlemmernes interesse tæller områder såsom løn-, uddannelses-, arbejdsmiljøforhold.

Definition fra Nudansk Ordbog: “[fagforening] en forening af lønarbejdere inden for et fag, en branche eller en industrigren: har som formål at vare tage medlemmernes interesser med hensyn til løn og arbejdsforhold over for arbejdsgiverne”

Fagforeningens arbejde — den individuelle vinkel
Fagforeningen tjener både individuelle og kollektive interessers formål. Det individuelle kommer fx på tale i forbindelse med fagforeningens mulighed for at yde juridisk bistand og rådgivning i forbindelse med ansættelse eller aftrædelse. Juridiske konsulenter kan fx hjælpe til med at forhandle den bedst mulige ansættelseskontrakt på baggrund af en dyb viden om den branche, som det medlemmet ønsker ansættelse indenfor. Derudover tilbyder mange fagforeninger også kurser, der kan have forskelligt art og mål. Fra kompetenceudviklende videreuddannelse til introkurser for nyuddannede medlemmer.

Fagforeningens arbejde — den kollektive vinkel
Det ligger i begrebet fagforening, at det er en organisatorisk enhed, der tjener et kollektivt mål. Medlemmerne kan ved at stå sammen og insistere på at stå sammen, stå stærkere i forbindelse med kollektive forhandlinger med fx de organisationer, der repræsenterer arbejdsgivernes interesser.

Mange branchers lønrammer aftales i forbindelse med såkaldte overenskomstforhandlinger.

Derudover arbejder de fleste fagforeninger også på det politiske plan for at varetage medlemmernes interesser. Det kunne fx være i forbindelse med arbejdsmiljø.

Klik her for en oversigt over samtlige danske fagforbund og fagforeninger.

Akademikernes centralorganisation som paraplyorganisation
Fagforbundet er centralorganisation for følgende forbund / fagforeninger:

Arkitektforbundet, Bibliotekarforbundet, C3 Ledelse og Økonomi, Den almindelige danske Lægeforening, Den Danske Dyrlægeforening, Den danske Landinspektørforening, Den danske Præsteforening, Pharmadanmark, Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF), Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Magisterforening (DM), Dansk Mejeriingeniør Forening, Dansk Psykolog Forening, Forsvarsgruppen i AC, Forbundet af kandidatforeninger fra musikkonservatorierne, Gymnasieskolernes Lærerforening, Adjunkt/lektorgruppen – Handelsskolernes Lærerforening, Jordbrugsakademikerne, Forbundet Kommunikation og Sprog, Foreningen af Skibsinspektører under Søfartsstyrelsen samt Tandlægernes Fællesrepræsentation.

Akademikernes Centralorganisation har følgende formålsparagraf: [at varetage] “medlemsorganisationernes fælles interesser på de økonomiske, sociale, kulturelle, forsknings- og uddannelsesmæssige områder samt på andre områder, der har betydning for akademikernes forhold og skabe øget forståelse for den samfundsmæssige betydning af, at der sikres det akademiske arbejde rimelige vilkår”.

Historisk rids
Fagforbundet blev dannet 1. januar 1972 ved en sammenlægning af Akademikernes Samarbejdsudvalg, som var stiftet 1950, og Danske Statsembedsmænds Samråd, der var stiftet i 1919).

Platformen blev en wikipediaagtig arkitektur, hostet på en proprietær platform ved navn Wikidot. Efter at have set en væsentlig interesse for uafhængig information om danske fagforeninger og fagforbund, har vi valgt at flytte projektet til en ny platform, hvor det, du kan se nu, er det første spadestik. Velkommen!

Det vil ta’ noget tid at komme til bunds, for der er mange fagforeninger og fagforbund, og landskabet ændrer sig konstant med nye regler for faglig organisering. Bevægelsen ser ud til at gå imod højere grader af liberalisering og selvstændige valg — og dér er det måske en god idé at kunne søge information, råd og vejledning i et uafhængigt regi.

Her vil du kunne få svar på alt fra medlemstal, til specialområder til mere generelle spørgsmål som hvad forskellen egentlig er mellem en fagforening og et fagforbund, forskellen mellem en a-kasse og en fagforening, osv.

I kommentarsektionen, som du finder ud hvert indlæg, skal du være velkommen til at stille spørgsmål, og vi vil gøre vores bedste for at svare på dem.

—

Læs vores oprindelige introduktion til faglig organisering her: Danske fagforbund og fagforeninger.