Hvad er BUPL?
Hvad står forkortelsen BUPL for?
Hvornår blev BUPL stiftet?
Regional repræsentaion — hvor har BUPL kontorer
Presseklip om BUPL

Hvad er BUPL?
BUPL er fagforbundet for pædagoger og klubansatte. En forhandlingsberettiget faglig organisation, der arbejder for medlemmernes interesse — BUPL tæller omtrent 60.000 medlemmer, pædagoger & klubfolk, der arbejder i institutioner, fritidshjem, skoler, biblioteker og dagcentre. Fagforbundet BUPL udgøres af 12 fagforeninger med 450 ansatte på landsplan. Nuværende direktør for fagforbundet er Inge Prip. Omtrent 85% af BUPL’s medlemmer er kvinder.

Hvad står forkortelsen BUPL for?
BUPL står for Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund.

Hvornår blev BUPL stiftet?
BUPL blev stiftet i 1992 igennem en sammenslutning af Børne- & Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), stiftet 1973, og Landsforeningen Danske Klubfolk (LDK), stiftet 1958.

Regional repræsentaion — hvor har BUPL kontorer?
BUPL Østjylland, BUPL Nordjylland, BUPL Fyn, BUPL Sydøst, BUPL Bornholm, BUPL Sydjylland, BUPL Århus, BUPL Midtvestjylland, BUPL Hovedstaden, BUPL Nordsjælland, BUPL Midtsjælland, BUPL Storkøbenhavn.

Hvor mange medlemmer har Arkitektforbundet & lidt om foreningens lokaludvalg
Per maj 2009 har fagforbundet ca. 4.500 medlemmer. De fysiske lokaludvalg blev udfaset omkring 2005. I stedet er der blevet dannet en række elektroniske netværk, og der kan arrangerer regionale og lokale arrangementer efter behov med tilskud fra Arkitektforbundet.

Hvad er særligt ved Arkitektforbundet
Som det eneste fagforbund i Danmark har Arkitektforbundet forhandlingsretten for landets samlede stand af arkitekter.

“Akademikernes Centralorganisation, der har forhandlet aftalen, venter ikke et brud. Alt tegner til, at Gymnasieskolernes Lærerforening [...] er på vej ud af de højtuddannedes faglige fællesskab i Akademikernes Centralorganisation [...] . Det mener GLs formand Per Skafsgaard efter en uges møder med landets gymnasielærere. Gymnasiemedlemmerne er så utilfredse med det resultat, AC har hentet hjem for dem til overenskomstforhandlingerne, at de ikke vil risikere, at AC skal sidde med den endelige forhandlingsret. “Når det for AC er umuligt at beskytte vores specielle krav, hvilket var tilfældet her, er der ingen tvivl om, at GL vil overveje at stå på egne ben i fremtiden “, siger Per Skafsgaard. Efter at forhandlingerne mellem GL og Amtsrådsforeningen forrige lørdag gik i hårdknude, overtog AC forhandlingsretten.”
Gymnasielærerne vil selv, Politiken, 1999

“Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd [...] , FTF-K 26 organisationer med 200.000 medlemmer. Blandt andre sygeplejersker [...] , lærere [...] og pædagoger [...] . Hvis et flertal nedstemmer overenskomsten, kan gruppen nedlægge veto mod KTO-forliget. Selvom der er flertal for et ja kan enkelte organisationer nedstemme overenskomsten og genforhandle deres specielle resultater. Landsorganisationen i Danmark, LO 15 organisationer med 400.000 medlemmer. Blandt andre Forbundet af Offentligt Ansatte [...] , HK-Kommunal [...] , Specialarbejderforbundet i Danmark [...] og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark [...] . Et samlet flertal kan nedstemme KTO-forliget, mens de enkelte organisationer kan nedstemme egne specielle forhandlinger. Akademikernes Centralorganisation, AC 17 organisationer med 225.000 medlemmer. Blandt andre Gymnasieskolernes Lærerforening [...] , Foreningen af yngre Læger [...] , Danmarks Jurist og Økonomforbund [...] . Overenskomsterne kan kun stemmes ned, hvis der er flertal inden for AC. De enkelte organisationer er forpligtet af aftalen selv om de er imod. Fællesrepræsentationen 4 organisationer med 5.300 medlemmer. Bl.a. Ledernes Hovedorganisation [...] . Overenskomsten vedtages ved kompetent forsamling. Gruppen har ikke vetoret over for KTO-forliget. Sygeplejersken kræver respekt, skolelæreren vil kunne forberede sig ordentligt, og pædagogen er utryg. Vi har taget pulsen på de tre fag i udkanten af København, og de alle stemmer nej.”
Magtfulde faggrupper, Politiken, 1999

“Færre ledige akademikere Arbejdsmarked Ledigheden blandt landets akademikere er nu nede på blot 4 pct., viser en opgørelse fra Akademikernes Centralorganisation [...] . Faldet i ledigheden kommer ledige i alle aldersgrupper til gode, samtidig med at ledighedskøen er forkortet inden for alle faggrupper i AC.”
Rejsebranchen kapitulerer, Jyllands-Posten, 1999

“Den udkommer i løbet af denne måned og hviler på interview med 250 danske forskere fra tolv små og store institutter på fem universiteter. Forskerne er spredt på Naturvidenskab, Humaniora og Samfundsvidenskab, og de 250 interview er suppleret med 25 kvalitative interview samt miljøobservationer. På et år er der skabt 440 nye arbejdspladser til humanister. Men det er nødvendigt med endnu flere hvis det voksende antal nyuddannede humanister skal undgå arbejdsløshed. Antallet af arbejdspladser for humanister er i kraftig vækst. Fra oktober 1999 til oktober 2000 er 440 flere humanister kommet i arbejde. Tal fra Akademikernes Centralorganisation viser at 83 flere humanister under 30 år kom i arbejde i 2000 i forhold til 1999. Men på grund af den store tilgang af nye humanister under 30 år er ledigheden for gruppen generelt steget. I 1999 havde Dansk Magisterforening 1137 medlemmer under 30 år og af dem var 320 arbejdsløse- altså et sted mellem en tredjedel og en fjerdedel. I oktober 2000 var både antallet af humanister og arbejdsløse steget. 1372 humanister under 30 år var medlem af Dansk Magisterforening og af dem stod 472 nu uden arbejde- over en tredjedel af de forsikrede.”
440 nye arbejdspladser til humanister, Magisterbladet, 2001

Platformen blev en wikipediaagtig arkitektur, hostet på en proprietær platform ved navn Wikidot. Efter at have set en væsentlig interesse for uafhængig information om danske fagforeninger og fagforbund, har vi valgt at flytte projektet til en ny platform, hvor det, du kan se nu, er det første spadestik. Velkommen!

Det vil ta’ noget tid at komme til bunds, for der er mange fagforeninger og fagforbund, og landskabet ændrer sig konstant med nye regler for faglig organisering. Bevægelsen ser ud til at gå imod højere grader af liberalisering og selvstændige valg — og dér er det måske en god idé at kunne søge information, råd og vejledning i et uafhængigt regi.

Her vil du kunne få svar på alt fra medlemstal, til specialområder til mere generelle spørgsmål som hvad forskellen egentlig er mellem en fagforening og et fagforbund, forskellen mellem en a-kasse og en fagforening, osv.

I kommentarsektionen, som du finder ud hvert indlæg, skal du være velkommen til at stille spørgsmål, og vi vil gøre vores bedste for at svare på dem.

—

Læs vores oprindelige introduktion til faglig organisering her: Danske fagforbund og fagforeninger.