Hvem kan blive medlem af Dansk Artist Forbund?
For at blive medlem af forbundet, skal man arbejde professionelt eller have en relevant uddannelse. Dimittender fra de rytmiske musikkonservatorier og musicalskolerne her og i udlandet søger typisk optagelse i Dansk Artist Forbund.

DAF arbejder for at sikre medlemmernes ophavsret og rettighedsbetaling, dvs. at sørge for, at kunstnernes produktioner ikke bliver videreudnyttet uden deres samtykke hertil, samt at de får tildelt den rettighedsbetaling de har krav på fra Gramex og CopyDan.  Hertil ydes den individuelle juridisk bistand og rådgivning, som er nødvendig inden for artisternes mange arbejdsområder

Dansk Artist Forbund  er også repræsenteret i Fællesrådet for udøvende Kunstnere samt i Dansk Kunstnerråd. DAF er desuden medlem af LO (Landsorganisationen i Danmark), hvilket forbundet har gjort stort brug af i diverse forhandlingssituationer.

Inderf or tv-området indgår DAF desuden overenskomster, der sikrer honorarer for kunstnerisk medvirken.

Artisten — fagblad udgivet af Dansk Artist Forbund
DAF udgiver fagbladet Artisten fire gange årligt, hvori medlemmerne har mulighed for at følge med i aktuelle emner for udøvende kunstnere og fortællinger fra livet på scenen. Bladet indeholder kulturpoltiske rapportager og kommentarer, samt referater af vigtige debatter om udøvende kunstneres forhold. Som læser bliver man desuden holdt opdaderet om udgivelser og turneer.

A-kasse for medlemmer af DAF
Artisternes afdeling af HK’s A-kasse bliver ofte kaldt ’Artisternes A-kasse’. A-kassen er statsanerkendt, og Artisternes Afdeling kan optage artister, dansere, sangere, skuespillere, solister og modeller.

Afdelingen har til huse på Dansk Artist Forbunds kontor i Dronningensgade 68, København K og administrerer bl.a. alle former for udbetalinger, herunder dagpenge og efterløn. A-kassen optager både lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende. A-kassen har Arbejdsdirektoratets tilladelse til at optage dimittender fra så godt som alle anerkendte uddannelser inden for de relevante kunstneriske områder, f.eks. musikkonservatorierne.

Man skal have gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed for at kunne blive optaget i a-kassen.  Efter 1 måneds medlemskab af a-kassen vil man som nyuddannet have ret til dagpenge med en såkaldt dimittendsats, som per 1. januar 2010 udgør 617,00 kroner per dag (5 dage per uge).

Spørgsmålet kan betragtes ud fra en synkron vinkel, altså hvad er en fagforening i dag, hvilken rolle har den, hvorfor giver det mening at være medlem af en fagforening, osv. — men det kan også betragtes ud fra en diakron, dvs. en historisk synsvinkel. Hvornår og under hvilke omstændigeder opstod de første fagforeninger? Hvilke samfundsmæssige ændringer ledte til skabelsen af de første faglige organisationer, osv. Lad os kigge på det første spørgsmål først.

Hvad er en fagforening?
Grundlæggende er en fagforening er en organisation, der arbejder for at fremme sine medlemmers interesse. Medlemmernes interesse tæller områder såsom løn-, uddannelses-, arbejdsmiljøforhold.

Definition fra Nudansk Ordbog: “[fagforening] en forening af lønarbejdere inden for et fag, en branche eller en industrigren: har som formål at vare tage medlemmernes interesser med hensyn til løn og arbejdsforhold over for arbejdsgiverne”

Fagforeningens arbejde — den individuelle vinkel
Fagforeningen tjener både individuelle og kollektive interessers formål. Det individuelle kommer fx på tale i forbindelse med fagforeningens mulighed for at yde juridisk bistand og rådgivning i forbindelse med ansættelse eller aftrædelse. Juridiske konsulenter kan fx hjælpe til med at forhandle den bedst mulige ansættelseskontrakt på baggrund af en dyb viden om den branche, som det medlemmet ønsker ansættelse indenfor. Derudover tilbyder mange fagforeninger også kurser, der kan have forskelligt art og mål. Fra kompetenceudviklende videreuddannelse til introkurser for nyuddannede medlemmer.

Fagforeningens arbejde — den kollektive vinkel
Det ligger i begrebet fagforening, at det er en organisatorisk enhed, der tjener et kollektivt mål. Medlemmerne kan ved at stå sammen og insistere på at stå sammen, stå stærkere i forbindelse med kollektive forhandlinger med fx de organisationer, der repræsenterer arbejdsgivernes interesser.

Mange branchers lønrammer aftales i forbindelse med såkaldte overenskomstforhandlinger.

Derudover arbejder de fleste fagforeninger også på det politiske plan for at varetage medlemmernes interesser. Det kunne fx være i forbindelse med arbejdsmiljø.

Klik her for en oversigt over samtlige danske fagforbund og fagforeninger.

Platformen blev en wikipediaagtig arkitektur, hostet på en proprietær platform ved navn Wikidot. Efter at have set en væsentlig interesse for uafhængig information om danske fagforeninger og fagforbund, har vi valgt at flytte projektet til en ny platform, hvor det, du kan se nu, er det første spadestik. Velkommen!

Det vil ta’ noget tid at komme til bunds, for der er mange fagforeninger og fagforbund, og landskabet ændrer sig konstant med nye regler for faglig organisering. Bevægelsen ser ud til at gå imod højere grader af liberalisering og selvstændige valg — og dér er det måske en god idé at kunne søge information, råd og vejledning i et uafhængigt regi.

Her vil du kunne få svar på alt fra medlemstal, til specialområder til mere generelle spørgsmål som hvad forskellen egentlig er mellem en fagforening og et fagforbund, forskellen mellem en a-kasse og en fagforening, osv.

I kommentarsektionen, som du finder ud hvert indlæg, skal du være velkommen til at stille spørgsmål, og vi vil gøre vores bedste for at svare på dem.

—

Læs vores oprindelige introduktion til faglig organisering her: Danske fagforbund og fagforeninger.